VI UDFOLDER POTENTIALET I FAST EJENDOM
CORÉS er et specialiseret team med stor ekspertise inden for transaktioner, udvikling og kommerciel ejendomsforvaltning af både bolig- og erhvervsejendomme. I de seneste år har vi arbejdet med nogle af de største udviklingsprojekter i København, herunder bl.a. i Nordhavn og på Rådhuspladsen.
Det er kendetegnende for os som team og som enkeltpersoner, at vi tager ansvar. Vi sætter os i vores kunders sted og handler, som om det var vores egne investeringer.
Vores ’hands on’-tilgang dækker alle aspekter, lige fra investering, udvikling og byggeledelse til den efterfølgende forvaltning af ejendommen. Det giver os en unik indsigt i de afgørende faktorer for et vellykket udviklingsprojekt og et aktivt ejerskab. Vores styrke ligger i at spotte potentialer og realisere dem – fra opkøb til færdigudvikling.
Vores ekspertise giver os mulighed for at udvælge og lede de bedste samarbejdspartnere og rådgivere til et givet projekt. Gennem vores mange år i branchen har vi opbygget et solidt netværk blandt tekniske rådgivere, entreprenører, erhvervsmæglere, ejendoms- og facility managers, revisorer og advokater.
Vi motiveres af kompleksiteten og har erfaring med at håndtere større udviklingsprojekter. For os er det et vigtigt succeskriterium, at vi har ledelsen i de projekter, vi arbejder med, så vi kan handle på vegne af ejerne.
Vores partnere og kunder spænder fra mindre private investorer til større danske og udenlandske fonde og pensionskasser.